ENDELIG ...

kom Helga Isagers ny kollektion, som hun har givet navnet Bird Collection:

Siden Fanø har jeg ventet på at kunne strikke denne, efter min smag utroligt flotte kjole:

Jeg så Helga i den på Fanø, og hun er jo flot i næsten hvad som helst, men jeg tror også godt, at jeg kan gå an i denne model.

Begyndelsen til min udgave blev sat på pindene i går aftes. Jeg var censor i Vejle i går og da jeg kom hjem ved spisetid i går aftes lå Bird Collection og ventede på mig, og pindene blev øjeblikkelig sat i gang med den så længe ventede kjole.

Min Raven kjole skal være mørkeblå og den bliver strikket i totrådet uld fra Holst garn i farven Navy Heather, som jeg synes er utrolig flot, sammen med en tråd alpaca 1 fra Isager i farve 11, som er mørk grå/blålig/blålilla-agtig.

Jeg synes denne blanding er meget fin. Garnet fra Holst afløser Isagers spinni, som originalen er lavet i. Originalen er strikket på p 4½, men selv om mit garn er en anelse tykkere end spinni, må jeg op på pind 5 for at få den opgivne strikkefasthed frem.

Og efter oplevelsen med den Geil'ske Undtagelse (med flere modeller, hvis jeg skal være helt ærlig) er jeg blevet næsten pedantisk med strikkefastheden og krydser fingrene for, at det virker.

Helga har også lavet en bluse efter denne skabelon, den ser sådan ud:

Den kan jeg absolut heller ikke stå for, og den kom på pindene i formiddags i farven Topaz fra Holst garn:

Sjælen har ro nu, og herfra skal der bare strikkes.

95% Undtagelse og en hel Cardigan

I sidste uge troede jeg, at jeg var lige ved at være færdig med Bente Geil's Undtagelse, som jeg strikker til min kære mand. Den var i hvert fald prøvefærdig.

Jeg havde regnet med at prøvningen var en formssag - og det var det sådan set også - formerne passede bare ikke sammen. Undtagelsen var for lille til Hans, så det var en ommer!

Derfor sidder Undtagelsen stadigvæk på mine pinde - ribborten er færdig og resten kommer stille og roligt hen ad vejen.

Men min cardigan er avanceret fra pindene til et færdigt resultat, der ser sådan ud:

Den er strikket lige ud af landevejen efter en opskrift, jeg selv har konstrueret undervejs. To-trådet sort uld (en anelse tyndere end garnet fra Holst), ribborter på pind 2½ og ellers på pind 3.

Raglanindtagningen er hele vejen foretaget på hver anden pind og der er samlet masker op til ribkant i halsen på det lille stykke mellem forkant og ærme samt hele vejen ned langs forkanten.

Knapperne er superskønne knapper fra Birthe Sahl:

De kommer desværre ikke helt til deres ret på dette billede, men er vist på et tidligere indlæg, hvor de var bedre.

Jeg har haft fem skønne fridage. Nu går den mod syv arbejdsdage - og det er heller ikke så tosset. Så nu bliver der stille her på min blog i en uges tid.

God uge 4 i flot frostklart vejr !

Garnreoler og Camomille den tredie

Efter oprydning og installering af det fælles garn ser mine garnreoler sådan ud:

Og mit nyeste projekt ser sådan ud:

Jeg har været meget, meget glad for min udgave af Camomille i denne vinter, selv om det slet ikke har været koldt. Og jeg har længe gået og tænkt over, hvilken farve min Camomille nr. 2 skulle have.

Det problem løste sig selv, da jeg pakkede garn ud i går. Jeg forelskede mig hovedkuls i farve Damask, som er rigtig god sammen med Isagers alpaca 1, farve 13 som jeg havde liggende på en hylde. Så var det bare at gå i gang. (På mine strikkepinde er det Camomille nr. 3, det første strikkede jeg til min søster).

Og jeg vil også have et par Ginger handsker i den farve, men det bliver først efter Camomille.

Der var iøvrigt også en masse andre projekter - og de har faktisk ikke ligget helt stille. Det følger der lidt dokumentation af i morgen, som er den sidste af mine fem fridage i denne omgang.

Det har været herlige dage.

Strikkeklubbens fælles garnindkøb

Så skete det. Seks ud af otte kvinder fra min strikke-klub har bestilt fælles garn hos Holst. Vi har alle fået nogle yndlingsfarver med i købet af cones, og derudover har vi valgt en række mulige og smukke kontrastfarver, som vi har købt i nøgler. Men nu foregriber jeg begivenhedernes gang, for først kom jo kassen:

Det var fantastisk at se postkvinden slæbe den store kasse op til huset i går formiddags, især fordi jeg vidste, hvilke rigdomme kassen indeholdt.

Men jeg havde aftalt med Anne, at hun skulle komme og være med til at lukke op for garnet. Så jeg måtte vente hele to timer med at sætte en kniv i tapen, for hun kunne ikke komme før kl. 12. De to timer brugte jeg til at rydde op i garnlageret. Det fælles garn skal bo hos mig, fordi jeg i forvejen har garnlager inde i min stue, så hos mig vil det ikke være i vejen - tværtimod.

Endelig kom hun:

Og så kunne udpakningen begynde, næsten helt andægtigt. Anne skulle have garn med hjem til en hippie-trøje fra Dale. Sådan en som denne her. Her spekulerer hun over, hvordan den skal se ud:

Og her ligger Rasmine efter at have deltaget i en nu veloverstået garnudpakning.

Bedre kan livet vist ikke blive.

Rowan Magazine No. 51

Jeg har abonneret på Rowans strikkemagasiner i nogle år, og det plejer at være en stor begivenhed for mig, når jeg i januar og juli modtager de nye kataloger. Jeg har elsket Rowans modeller i årevis, og sidste år i januar købte jeg pungen fattig og strikkearmene byldeømme i bomuldsgarn lige med det samme og strikkede løs i lang tid - men det var før blogland.

I denne januar måned er jeg så blevet skuffet over Rowan's designs. Rowan er som sædvanlig exceptionelt god til at fotografere og fremstille modellerne flot, flot, flot - se bare denne forside:

Men jeg synes deres sommer designs er kedelige i år. Der er dog en ingrediens i modellerne som jeg hæfter mig ved som spændende og det er den, at blande bomuldsgarnet med ganske tyndt lace-garn, som det sker her:

og her:

Den øverste ville jeg gerne strikke til en åleslank datter/svigerdatter, som jeg desværre ikke har og den nederste kunne jeg godt overveje som forlæg til en sommerbluse til mig selv. Men det bliver nok ikke til noget, så ivrig er jeg vist ikke.

På Rowan kan de jo også sætte farver sammen og de har utroligt mange meget smukke garnfarver at vælge imellem. De næste to billeder viser jeg for farvernes skyld - især det blå kunne jeg finde på at efterligne, og hvis jeg ender med at gøre det bliver det i Rowans dejlige garn. Jeg tror ikke på at tillempe farvekombinationerne i andet garn, så vil i hvert fald jeg bare blive skuffet.

Skuffelse eller ej. Ankomsten af Rowans strikke- og hæklemagasiner her på matriklen i Præstø hører med til min strikkedagbog, så jeg selv kan huske og blog-lændinge kan se, hvad jeg finder bedst at vise frem.

Det tog sin tid

Men den blev da færdig til sidst. Det tog sin tid, bl.a. fordi jeg har strikket det meste af overdelen to gange. Den første version, jeg lavede blev for lille, både for kort og for snæver. Den anden version, som jeg har tænkt mig at beholde, ser sådan ud:

Den er stadigvæk lige kropsnær nok. Men det skulle gerne jævne sig i løbet af denne måned. December var hård ved min slankekur, og jeg har ikke helt fået sat den på skinner igen her i januar.




Jeg håber og tror, at den er lidt pænere til mig første februar. Men jeg tror under alle omstændigheder, at jeg bliver glad for den. Det er skønt at have en strikket kjole på, og nu skal jeg ud og lede efter røde strømer, der passer til den.







Jeg har jo lavet opskriften selv, idet jeg forsøgte at kopiere de kjoler fra Femina, jeg viste i mit sidste indlæg. Jeg har målt mig frem på kjolen Karla, som jeg strikkede sidste år, og ellers prøvet den undervejs for resten. Og det kan jo lade sig gøre, men jeg glæder mig nu til at strikke efter en (af en anden) gennemarbejdet opskrift igen. Det er nu mere behageligt.

Farven synes jeg forresten stadigvæk er flot. Jeg har "lavet" den ved at blande en tråd knaldrød, totrådet uldgarn fra Holst Garn med en tråd grå Isager Alpaca 1.  Jeg er meget glad for den kombination af garner, og det bliver helt sikker ikke sidste gang jeg bruger den.

Og så forresten: kjolen er strikket uden een eneste vrangmaske! Jeg har iøvrigt taget noter under hele strikkeprocessen, så jeg kan lave en opskrift eller genbruge den ved en anden lejlighed. Hvis der er nogen, der gerne vil have den, så lad mig det vide.

Det var den hemmelighed ....

Jeg kan ikke tåle at læse Femina. Jeg må holde op med at købe det blad. Jeg køber det nu også sjældent, men der sker åbenbart noget hver gang, jeg gør det.

Først så jeg denne her side:

Og det begyndte at dæmre for mig, at rødt vist egentlig er en utrolig flot farve.

Lidt efter fulgte en hel side med strik-kjoler, og jeg blev ved og ved med at kigge på disse to:          

Til sidst bestilte jeg så garnet:

Og nytårsaften var jeg kommet så langt:                                                                                    

Jeg skulle jo have haft den på nytårsaften. Men nåede kun hertil, og nu går jeg ind og fortsætter med at strikke på det højre ærme. Jeg har fri indtil den 4. januar, så mon ikke den snart bliver færdig.

Rigtig glædeligt 2012 fyldt med strik til alle, der læser dette indlæg.