Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

tirsdag den 27. december 2011

Hemmeligheder - eller lidt om strikkefasthed

Jeg arbejder intenst på nytårsprojektet, og lærer noget jeg skulle have sagt mig selv forlængst. Nemlig det, at strikkefastheden selvfølgelig falder forskelligt ud, når man strikker glatstrikning som i en ret- og derefter en vrangpind, som på denne strikkeprøve:


Eller man kun strikker ret på sin rundpind, som på selve projektet:


Der er faktisk halvanden maskes forskel på 10 cm's bredde i de to strikketøj'er. Og det gør godt nok også en forskel på et strikketøj, hvor 10 cm's bredde gentages mange gange.

Naturligvis! Det kunne jeg jo sige mig selv!! Men det gjorde jeg altså ikke!!!

Gudskelov for prøvning og korrektion undervejs.

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul!

Jeg fejrer faktisk slet ikke jul. Men det har været dejligt at læse de mange julehilsner på bloggene rundt omkring, så jeg synes jeg vil tilføje et ønske om glædelig jul til alle bloglændinge.


Jeg giver dog lidt julegaver væk, men denne lille bolero er ikke en af dem. Den har jeg strikket for min strikke-veninde, der har astma og som derfor ikke kunne strikke en mohair-bolero til barnebarnet.

De futter jeg strikkede til min bror og hans søn fik jeg ikke fotograferet, men strikket blev de. Og her på denne fredelige juleaften sammen med Hans og en flaske rødvin vil jeg strikke videre på mit hemmelige strikketøj.

God jul til alle.

mandag den 12. december 2011

Vinterkollektion fra yndlingsdesigneren

I forgårs lå Scarlet fra Kim Hargreaves i min postkasse. Jeg samler jo på Kim Hargreaves' designs, har strikket mange af hendes modeller gennem årene (siden 1980erne) og måtte da også have Scarlet hjem til samlingen.

I et par år har KHs designs været holdt i meget neutrale og dæmpede farver, i hvid/grå/sort eller off-white/beige/brunt, der indimellem har været krydret af en enkelt farve med lidt spræl i.

Denne gang har Kim Hargreaves integreret den røde farve i kollektionen, som i denne lækre jakke:



























Jeg synes den er superflot, men den skal strikkes på pind 7, og det gider jeg ikke.

Men der er jo også denne her:



Det bliver nu denne her, der finder vej til mine strikkepinde, næste gang der bliver plads:
































Kim Hargreaves har lavet mange variationer over dette design, men jeg har faktisk aldrig strikket en af dem. Det vil jeg råde bod på efter jul. Jeg vil lave den i det originale garn i netop denne grå farve, og hvor jeg glæder mig. Se bare, hvor flot den er bagfra:



































Jeg skal lige have strikket igennem på andre projekter resten af dette år, men efter nytår går det løs!!!

torsdag den 8. december 2011

Hemmeligt!

Første gang jeg blev pinefuldt nysgerrig her i blog-land var, da Berit annoncerede sit hemmelige strikketøj, der senere viste sig at være blevet til Annette Danielsens flotte Eskildsø. Det var vist allerede først på sommeren.

Henover sommeren har der været flere andre hemmeligheder, det ikke var til at holde ud at vente på. Og nu ind under jul er der alle de hemmelige julegaver, der strikkes på rundt omkring.

Da Lene Strikkeheks så for nylig annoncerede endnu en hemmelighed og det oven i købet i en ny type strik - ja, så måtte jeg altså også have et hemmeligt strikketøj.

Det ligger her:

























Jeg kan fortælle, at det er et for mig ganske usædvanligt strikketøj. Og jeg kan fortælle, at det er noget, jeg selv har hittet på under stærk inspiration fra international og dansk mode.

Jeg bliver så også nødt til at fortælle, at jeg har givet dette hemmelige strikketøj lov til at leve blandt de andre projekter, der ret beset skulle have været helt i centrum her i december måned. Så meget for den karakterstyrke.

Nu håber jeg så, at der er blog-lændinge, der har lyst til at undres nysgerrigt også over min hemmelighed, der bliver afsløret 1. januar 2012.

onsdag den 7. december 2011

Else Schjellerup: Runa

Jeg har haft det her garn liggende siden Fanø 2009!



























Jeg har længe spekuleret på, hvad jeg skulle bruge det til, og svaret kom til mig efterhånden som vejret blev lidt koldere. Jeg har nemlig brug for uld på kroppen, når jeg er på arbejde, hvor jeg går meget ud og ind af hjemmeplejebilen i alt slags vejr. Til det brug har jeg haft stor fornøjelse af Else Schjellerups Runa, strikket i det tynde uldgarn fra mine cones. Så nu besluttede jeg mig for at forsøge en gentagelse af succes'en med dette tykkere garn:



Jeg havde den på på arbejde i går aftes, og den varmede mig som den skulle. Iøvrigt synes jeg, at den blå farve er meget smuk. Den minder om den "ægte blå", man sjældent ser, men som er farven på blomsten Valmuesøster, som jeg desværre ikke kan få til at gro her i min have.

torsdag den 1. december 2011

Masker og mønstre

Jeg fik denne bog i går:



Hvor den dog indeholder mange spændende ideer og forslag. Se f.eks. disse pulsvarmere:



Der er rigtig meget i den bog, som jeg har svært ved at udsætte et nærmere bekendtskab med. Men det er jo 1. december i dag, og jeg er gået ind i en karakterfast måned, hvor produkterne skal færdiggøres. Har jeg sagt til mig selv. Må det blive sådan!!