Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

torsdag den 16. februar 2012

LÆSØ i vævestrik

Anette Danielsens Læsø er strikket i vævestrik i en af ordets allerbedste og allermest tålmodighedskrævende betydninger:



























Møntret er perlegrus, som strikkes i tre farver med en tråd ad gangen. Man strikker hele vejen kun hver anden maske, mens hver anden maske samtidig tages løs af med tråden enten foran eller bagved arbejdet. Det siger sig selv, at sådan et mønster vokser langsomt:

5. februar i år var jeg kommet så langt:



Da havde jeg forlængst opdaget, at når man strikker i perlegrus, så strikker man ikke bare et stykke strikketøj. Nej - man strikker det lækreste, lækre stykke tekstil i et smukt mønster, der ydermere giver en dejlig fast struktur i et stykke vævestrikket klæde, der bliver både lækkert at se på og blødt at mærke.

At tænke sig: man kan væve med sine strikkepinde!

Den 10. februar var jeg kommet hertil:



























Og her i formiddags kunne jeg tage et billede af en færdig (på nær knapper) "krop":



























Et billede, som kunne tages udenfor i solskin og fuglesang i en forunderlig fornemmelse af kommende forår.

Det første ærme er nået hertil:



Så der er et stykke vej endnu - og desuden er der kommet et nyt svinkeærinde forbi - mere herom og om Læsø en anden dag.

mandag den 13. februar 2012

Og vinderen er ...

Kun to har meldt sig som deltagere i lodtrækning om workshop-billetter, nemlig Birthe GarnFreak og Krea-Lea. Og I to kan jo passende få en billet hver, så der kun bliver vindere i denne lille konkurrence.

Jeg har tænkt mig, at Birthe skal have billetten til Charlotte Kaaes workshop Mønsterstrik og Lea skal have eftermiddagsbilletten til Strik på Engelsk ved Tine Thierry.

Hvis I sender mig jeres adresser, sender jeg adgangskortene til jer.

Mange hilsener fra Kirsten
kirsten.amstrup@mail.dk

tirsdag den 7. februar 2012

Fiberfest i Ry - Give away

Jeg ville rigtig gerne have været til fiberfest i Ry. Jeg har derfor købt billetter til to formodentlig smaddergode workshops.

Om formiddagen denne her:


Om eftermiddagen denne her:


Og jeg havde glædet mig meget til dem begge.

Men så kom der en fødselsdagsinvitation til lørdag den 10. marts fra en af Hans's (min mands) rigtig gode venner.

Jeg er frygtelig glad for hele mit strikke-univers, men jeg er altså også meget glad for Hans. Så han vandt, og nu vil jeg gerne give mine billetter væk til en anden, der kan få glæde af dem.

Læg en kommentar og deltage i lodtrækningen, som jeg vil gennemføre på søndag, den 12. februar 2012.

Mange hilsener fra Kirsten

søndag den 5. februar 2012

Helga Isager: Olive

Meget bliver sat i gang og næsten lige så meget bliver færdigt her på matriklen. Nu er turen kommet til Olive, som er fra Amimono's 2008 kollektion:
































Jeg er blevet ret begejstret for dette design, hvor det første der bliver lavet er halskanten, der lægger op til leg med farver, hvorefter alle blusens masker samles op kanten rundt og der strikkes derudaf med over 400 m på pinden indtil ærmegabet.



Blusens kanter er strikket på p 3, mens krop og ærmer er strikket på p 4. Min Olive er strikket på den to-trådede uld fra Holst garn i farve Crocus, og jeg ville aldrig selv have valgt at bruge p 4 til det garn, men det virker faktisk meget godt synes jeg.

Hele min Olive ser sådan ud:



Ærmekanter og den nederste kant er omtrent halvt så stor som halskanten:



Efter opskriften skal ærmerne være 48 cm lange, før der strikkes kant. Og så skal ærmerne smøjes op når blusen er i brug. Det gider jeg ikke have med at gøre, så mine ærmer er strikket i 3/4 længde og den længde har jeg det rigtig rart med.

Jeg har længe, længe tænkt på at strikke Olive, men har først fået det gjort nu. Det har været en glædelig overraskelse af få den færdig. Jeg synes det er en rigtig klædelig model, der er dejlig at have på, og så er det virkelig en bluse fremfor en trøje.

Det bliver ikke min sidste version af Olive og mindst to af kvinderne i min strikkeklub er parat til at gå i gang med at lave den - fra vores fælles garnlager der i høj grad gør det muligt at lege med kanternes farver.