Garnet er Hanne Thorsen's Nikolaj Garn, som er lavet på Hjelholts Uldspinderi. Det er noget af det lækreste danske strikkegarn, jeg kender, med en pragtfuld glat overflade.
Det skulle have ført til en tunika i den blå farve med en intarsia-strikket indsats på overdelen, strikket i de kulørte farver. Jeg prøvestrikkede den kulørte indsats til vores udstilling på Præstø Bibliotek. Og den blev simpelthen ikke pæn.
Så det var det - men det blå garn vil helt sikkert blive brugt til noget andet.
Det næste projekt, der døde, var Ellen Holm's "Edith", som jeg havde sat i gang af dette garn:
Der er ikke noget i vejen med model "Edith", tværtimod, synes jeg. Men der er noget i vejen med garnet, det er simpelthen for stærkt i farven til mig. Jeg købte det på Fanø, fordi jeg ville forsøge at tvinge mig selv til noget med stærke farver - og så gik det som det vel måtte gå: Jeg pillede det op.
Garnet afsætter jeg i min strikkeklub - der er mindst en, der gerne vil have det. "Edith" strikker jeg måske senere i gråt garn, jeg har stående på hylden. Det kan jeg meget bedre forlige mig med.
Det var oprydningen.
Der er også blevet slået lidt op.
Jeg har mange gange tænkt på at lave Helga Isager's sjælevarmer fra bogen "Strikketøj". Og sidste uge besluttede jeg midt i solskinnet, at den skulle være lys blå, og her ligger begyndelsen til den:
Jeg strikker den i Isager's Alapaca 2, helt efter opskriften, det er skønt at arbejde i og jeg nyder det.
Der er sat mere Helga Isager på pindene, nemlig Nigthingale vesten, som jeg strikker i bordeaux-farvet supersoft uld fra Holst Garn sammen med en Isager Alpaca 1, som jeg havde liggende på hylden.
Det er ikke ligefrem sommerstrik, og måske vil den være længe undervejs, men der er et eller andet ved den vest, jeg ikke kan stå for. Nu er den så sat i gang.
Min "Sommer i Tokyo" er nået så langt, at jeg har sat den mørkeblå Navy Heather ind i mønstret, og jeg synes det tegner godt:
Endelig er der slået op til Ravioli, et tørklæde som en af kvinderne fra strikkeklubben købte og slog op til på Fanø.
Jeg synes det er rigtig flot og har slået op i noget mohairgarn, jeg købte på Gavstriks årsmøde i 2011. Det er meget lækkert garn, men jeg er lidt usikker på, om jeg kan lide min version af Ravioli, som ligger her:
Der skal under alle omstændigheder strikkes videre på den. Tørklædet/sjalet her bliver jo under alle omstændigheder først rigtigt, når det engang er blevet vasket og spændt op.
Så projekter er der stadigvæk nok af, selv om to er blevet aflivet. Og som Krea-Lea skrev i en kommentar til
Gitte (her citeret efter hukommelsen): Strikke-projekter kan man ikke få for mange af, så længe man har strikkepinde nok.
De ord støtter jeg helhjertet og takker meget for dem.