Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

torsdag den 31. maj 2012

Min søsters tørklæde

Flot er det, Charlotte Tønderings tørklæde-design:


Men jeg er skuffet over det. Jeg synes det er et design, der er bedst på billeder. Det gælder i hvert fald for min udgave af det.

I det virkelige liv synes jeg faktisk slet ikke kontrasten mellem de valkede firkanter og det flotte Ito garn er så god. Og så er mit tørklæde for kort, også i denne smalle udgave. Jeg kunne måske have fået det længere ved at block'e det rigtigt? Jeg har bare hevet og strøget.

Nu sender jeg det alligevel til min søster i Blokhus her, lige om lidt, og overlader det til hendes sikre smag at finde ud af, om det er brugbart eller må lande på lossepladsen.

tirsdag den 29. maj 2012

Og så er der .... Kim Hargreaves' sommerdesigns

Sidste år strikkede jeg det meste af denne her sommermodel fra Rowan:


Jeg strikkede den i knaldblå merceriseret bomuld fra Rowan, men den blev alt, alt for stor. Og mønstret var så sejt at strikke i det hårde bomuldsgarn, at jeg helt opgav at strikke den om.

Den "begyndte" sådan:


og endte sådan:


Og sådan har garnet overvintret i en af kurvene med tanke på, at der kunne vise sig en sommermodel i år, som jeg ikke kunne modstå, og som garnet kunne bruges til.

Der kom en model, jeg ikke kan modstå. Det er Cerulean fra Kim Hargreaves: Indigo:


Hos Kim Hargreaves er brugt et Rowan garn, der hedder Panama (som jeg iøvrigt ikke er vild med), men jeg forsøger mig med mit blå fra sidste år.

Det er lidt tykkere og giver en anden strikkefasthed, end modellen er lavet med. Så jeg strikker kun i den næststørste størrelse, og så har jeg planlagt at bruge en af de mindre størrelser til at strikke halsen efter, for modellens hals er for udringet til mig.

Begyndelsen til min udgave ligger her:


Som det meste sommergarn er garnet hårdt at arbejde i. Jeg strikker imidlertid denne model på firkantede pinde:


og jeg bilder mig ind, at de er lidt lettere at holde strikketøjet fast på end de runde. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men nu strikker jeg i hvert fald Kim Hargreaves.

lørdag den 26. maj 2012

Og så er der .... Projekt Amstrup og Haure

Min gamle ven Claus Haure, som jeg mødte på Grønland i 1969 (!), har brug for en sweater/trøje, der kan holde ham varm efterår og vinter uden at overophede ham.

Den skal se nogenlunde sådan ud:


Og den er vi/jeg så gået i gang med.

Et af de uldgarner, jeg er allermest vild med, nemlig Felted Tweed fra Rowan er købt ind i store mængder:


Og det er besluttet, at der skal laves ikke en sweater, men en trøje, der er lukket med lynlås ned igennem forstykket i et strukturmønster, som jeg har fra Kim Hargreaves:

Det strikkes: på retsiden 1 dr. ret, 1 vrang og på vrangsiden er hele pinden ret. Ribborten er strikket: 1 dr. r, 2 vrang på retsiden og l vr., 2 ret på vrangsiden. Denne rib skal også danne mønstret i kraven og ned foran langs lynlåsen.

Så langt, så godt. Resten af opskriften vil blive skrevet, efterhånden som Claus' trøje skrider frem. Claus er en tålmodig mand, han ved godt, at ting tager tid, og han skal ikke bruge trøjen før til efteråret.

Så vi når det nok.

søndag den 20. maj 2012

Og så er der .... tørklædet til min søster

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg første gang så dette tørklæde, som Charlotte Tøndering har designet, men det er længe siden og jeg har aldrig rigtig glemt det:






På Fanø sidste år deltog jeg i Charlotte Tønderings workshop, og der fik jeg lejlighed til at prøvestrikke mønstret i højlandsgarn fra Isager (Isager forhandler det ikke mere) og det japanske Ito garn, som Charlotte Tøndering har taget hjem:


Dette meget fine garn er blandet af hør, silke og bomuld (der er langt mest hør i det), og det har en meget flot tråd, der imidlertid også er både hård og meget glat.

Jeg besluttede at strikke sådan et tørklæde til min søster (og købte naturligvis ind til det under workshoppen). Min søster siger, at hun ikke kan tåle at have uld på kroppen. Så det er ikke så tit, jeg begaver hende med håndstrik, for jeg kan næsten ikke tåle at strikke af andet end uld.

Nu fylder hun imidlertid 60 år den 2. juni, og da vil jeg gerne give hende noget håndlavet. Så jeg begyndte på tørklædet forleden dag, og var kommet så langt

da jeg opdagede, at jeg vist ikke havde Ito garn nok til at strikke det langt nok. På vægten med garnet:













Der var ganske rigtig brugt en hel del over det halve af det første af mine to nøgler, og jeg havde tydeligvis ikke strikket en fjerdedel af et tørklæde, der kunne nå hele vejen rundt om halsen, hvis det også skulle se lidt pænt ud.

Charlotte havde jo sagt, at to nøgler rakte til et tørklæde, så mit måtte være strikket for bredt. Så det blev en om'er.

Jeg slog op igen til et to "felter" smallere tørklæde og begyndte forfra. Og så kiggede jeg lige tilfældigvis i bogen "Masker og mønstre", hvor mønstret findes, og da opdagede jeg sandelig, at jeg både havde lavet mit tørklæde for bredt og strikket det forkert.

Held i uheld, nu er jeg kommet så langt på et nyt tørklæde, hvor mønstret er strikket rigtigt:


Og det har altså gjort en pænt stor forskel, som dog først vil komme til sin ret, når tørklædet engang har været i vaskemaskinen. Uldgarnet skal nemlig valke og dermed spænde det tynde Ito garn op, så mønstret træder jævnt frem.

Mine to udgaver ser sådan ud:

Jeg håber det kan ses, at det er det rigtige til venstre.

Og jeg ved, at det kan ses, at det stykke jeg strikkede i går, er langt mere ujævnt end det stykke, jeg har strikket idag.

Jeg er ved at vænne mig lidt til garnet. Ito garnet er flot, men det er meget svært - for ikke at sige hæsligt - at have med at gøre. Det falder af pindene for et godt ord, det skilles ad i sine forskellige fibre og det er næsten ikke til at holde fast i. Dette spinkle garn stiller virkelig krav til strikkemusklerne.

Jeg håber - og tror - at tørklædet til min søster bliver vellykket. Til gengæld tror jeg ikke, at jeg nogensinde strikker det igen.

Med mindre, altså, at det færdige resultat bliver flot, at jeg ikke kan lade være.

fredag den 18. maj 2012

Marianne Isager: Sommer i Tokyo

Nu er jeg færdig med Sommer i Tokyo. Den har været sjov at strikke, men henimod slutningen også lidt mere langvarig at arbejde på, end jeg havde troet. Mit mønster ser sådan ud:


Min version afviger lidt fra originalmodellen i farverne, idet jeg har skiftet den lys grålilla farve på øverste del ud med en mørk blå, Navy Heather, som jeg er helt vild med for tiden. Den er strikket i supersoft uldgarn fra Holst.

Jeg har også lavet andre ændringer i forhold til opskriften. For det første har jeg strikket på p 3½ i stedet for 3, det er jeg nødt til for at ramme strikkefastheden. For det andet er min øverste del af blusen lidt anderledes end originalen.


Opskriften siger, at der skal strikkes 10 cm på det øverste stykke, hvor der er lavet raglanindtagninger. Herefter skal halsudskæringen formes ved hjælpe af vendepinde i begge sider, sådan at der nu strikkes frem og tilbage på rundpinden.

Det gjorde jeg - og så prøvede jeg heldigvis blusen, der viste sig alt, alt for vid i halsen, selv om jeg havde taget det ind, opskriften sagde jeg skulle. Det blev om igen, og det blå stykke med raglanindtagninger blev strikket 4-5 cm længere og tilsvarende smallere, før jeg begyndte på halsudskæringen. Efter halsudskæringen var formet tog jeg derudover en hel del ind, inden jeg strikkede ribkanten i halsen. Det fungere nogenlunde nu, men den kunne godt have været lidt mindre i halsen.

Her er den fotograferet i solskin:


Og her kommer et billede, der også lader et æbletræ og noget af køkkenhaven samt en hel del af miljøet omkring vores gadekær komme til syne.

Det har været et dejligt stykke arbejde at lave, og jeg tror jeg bliver glad for denne bluse, som er det første med mange farver, jeg nogensinde har haft på, tror jeg.

torsdag den 10. maj 2012

Else Schjellerup: Vibe og Lucca

Jeg er ret vild med Else Schjellerups modeller, men da jeg ikke kan holde ud at strikke i hårdt garn, får jeg ikke lavet så mange af dem. Jeg kan ikke rigtigt arbejde i originalgarnet Dunlin, selv om jeg synes det er lækkert og giver et flot færdigt resultat. Så jeg holder mig som regel væk fra det.

Under ophørsudsalget i garnbutikken i Næstved stødte jeg på en mulig løsning. Der var 30% på alt garn, så jeg købte en masse af Isagers Alpaca 1, som det så slog mig kunne strikkes sammen med en hørgarn, hvilket vil være udholdeligt at strikke med og give et ret flot udtryk i en sommer-model.

Så fik jeg Vibe på pindene:


Jeg er glad for at lave den, selv om den også er lidt hård for overarmene, og jeg glæder mig rigtig meget til at få den på her i sommer.

Og så kom jeg derud, at jeg alligevel ikke kunne stå for at forsøge mig med originalgarnet. Lucca er også sat i gang, jeg er vild med modellen og med den farve, jeg har valgt, men den vil blive langsom at strikke, jeg holder ikke meget mere end en time ad gangen.

Men jeg glæder mig også til den:


Så nu er to sommerplaner (til) blevet til UFO-er.

mandag den 7. maj 2012

Kim Hargreaves: Indigo

Kim Hargreaves: Indigo er en af de ting, jeg har forsømt at få vist her.


Det havnede i min postkasse for ca. en uge siden. Det er det lækreste, lækre strikkehæfte, jeg længe har haft i hænderne. Med det matte, lidt fedtede papir, den er trykt på, får man en næsten sanselig oplevelse af de nye, lækre modeller.

Med Indigo er Kim Hargreaves vendt tilbage til farverne, mange flere end dem, jeg viser i dette indlæg. Og hun laver den flotteste fashionering (hedder det vist) af mange af de nye modeller, se f.eks. disse:



Der er også en masse modeller med strukturmønstre, der også er et af Kim Hargreaves kendetegn, og som jeg er ret vild med. Se f.eks. denne her:
















Havde jeg krop til den, havde jeg strikket den i forgårs.

Hvis jeg skal strikke fra dette hæfte, kunne det blive denne her:



















Eller denne her:

Jeg elsker oversize, og jeg er helt vild med denne her, men jeg gider (vist) ikke strikke den i bomuld. Og så dog. Under alle omstændigheder passer strikkefastheden til, at jeg kan lave den i mit lager af supersoft garn fra Holst.

Det trækker i pindene.

lørdag den 5. maj 2012

Vanrøgt

Da jeg startede bloggen her, var det med et løfte til mig selv om at lave en strikke-dagbog, der blev ført a jour og som til enhver tid kunne dokumentere, præcist hvor jeg var i mit strikke-liv.

Jeg lovede også mig selv, at bloggen kun - KUN - skulle handle om strikkelivet.

I det sidste stykke tid er det virkelige strikkeliv imidlertid løbet fra disse hensiger. For det første har jeg indkøbt og planlagt projekter og strikkehæfter, der slet ikke er blevet nævnt her. For det andet er der flere af mine planlagte projekter, der ikke engang er blevet til UFO-er endnu, og det plejer ikke at ligne mig.

Det vil jeg forsøge at råde bod på over de næste dage.

Men først vil jeg lige vise, at årsagen til min vanrøgt af blog og til dels også af strikkeliv, sandsynligvis er to-hovedet. For det første har Sommer i Tokyo her























fået en stor del af min opmærksomhed, jeg er faktisk vild med at strikke på den.

For det andet konkurrerer strikketøjet uafladeligt med haven:


I dag har jordbærrene fået halm, og jeg har brudt mit løfte til mig selv om KUN at skrive om strikketøj.
Jeg må se i øjnene at denne konkurrence mellem strikketøj og have vil fortsætte en rum tid endnu. Men bloggen er stadigvæk en strikke-dagblog.