Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

onsdag den 25. april 2012

Jeg strikker og strikker ...

Det er 6 dage - seks dage - siden jeg sidste lavede et blog-indlæg. Siden da har jeg strikket næsten konstant - altså ikke 24 timer i døgnet, men uden at gribe til andre strikketøj'er - på denne bunke:





























Jeg havde faktisk troet, jeg kunne lave Helga Isager's Granite færdig på nogle få dage. Den har ligget i min strikkekurv længe, hvor jeg har glædet mig rigtig meget til at tage fat i den igen.

Men det tog mere end et par dage. Mønstret er lidt sejt at strikke. For hver af de mange "bobler" skal der strikkes to drejet ret sammen, og det er faktisk lidt hårdt og langsomt at gøre.

Men det skal altså være:





















Og som det ses, tager den form. Det første ærme bliver færdigt i aften, og jeg vil komme et stykke vej på det andet i aften også. Den skal ende med at svare til denne skabelon:


Jeg håber min bliver lige så flot afstemt i proportionerne, som tegningen er. Og jeg glæder mig stadigvæk meget til at få den færdig og få den på!!

Jeg elsker den lyse og varme blå farve, som nogen mennesker næsten ser som grøn eller i hvert fald turkis, og det er meningen, den skal blive til en supergod overgangs-bluse mellem vår og sommer.

Jeg krydser fingre for det færdige resultat. Måtte det snart materialisere sig.















26 kommentarer:

  1. Ja hatten for den farve du har fået skabt - utrolig smuk!
    Jeg har strikket en prøve i det mønster på et tidspunkt og ja, det er tidskrævende (det vokser kun langsomt)
    Jeg er sikker på at den bliver et hit - hvilke garner borger du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger den totrådede uld fra Holst garn i farven Topaz - supersoft, tror jeg den kaldes, og det bliver den også efter vask. Den strikker jeg sammen med Isagers alpaca 1 i grå.

      Slet
  2. uhhh den ser spændende ud kender godt det med at det helst skal være færdigt inden man er begyndt :-) Men ting tager tid, men spændende bliver det at se den færdig

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan godt være, at jeg bare har været offer for ønsketænkning om, at den bliver færdig næsten før den er strikket. Jeg må sande, at også Granite tager tid. Måske skyldes min utålmodighed at den har ligget så længe i kurven, at den skulle have været færdig for længe siden?

      Slet
  3. Den bliver god, jeg tror du bliver vildt glad for den.

    SvarSlet
  4. Sikke flotte farver. Den bliver spændende at se færdig. Nogen gange skal der ekstra tålmodighed til ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, denne bluse var/er lidt tålmodighedskrævende. Og det gør jo egentlig ikke spor.

      Slet
  5. De Isager modeller kan godt være noget kryptiske - men rigtig flotte.
    Spændende at se den, når den er blevet monteret.
    Også jeg synes det er en fantastisk smuk farve, og et smukt mønster.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver spændende at få den færdig - håber mine forventninger bliver indfriet.

      Slet
  6. Selvom den er tidskrævende er det nu en lækker lækker model......der helt bestemt skal på pindene her hos mig.

    Din model tegner bare så godt, farvevalget er smukt, jeg havde let ikke overvejet at sætte en mørkgrå sammen med topas......men det har jeg nu......tak.

    Kh Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Glad for, at du synes min sammensætning er god. Gode ideer skal stjæles med arme og ben.

      Slet
  7. Ej, jeg kan godt se, at det er lidt tid siden jeg sidst har haft tid til at besøge dig, for du har da gang i vildt mange flotte farvekombinationer! Jeg er (for det meste) heller ikke til flerskiftegarn, men rigtig gerne en melering, og så er det en fin idé at blande to farver, der ligger tæt, men alligevel giver et flot spil. Du lokker mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe.
      Jeg vil da gerne lokke dig - det kan jeg godt lide.

      Slet
  8. Dejlig farve! Jeg hepper på dig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde jeg også brug for - den trak lidt tænder ud.

      Slet
  9. Der er ikke noget som at kunne fordybe sig i strik.. Så pyt med at der ikke bliver blogget så meget i en periode.
    Det tegner til en rigtig smuk udgave af HG. Din farvesammensætning er vidunderlig.
    God strikkeweekend til dig fra mig.

    SvarSlet
  10. Allerførst: Hvor er det blevet en flot Undtagelse og særdeles klædelig - superflot arbejde :-)

    Farven på Granite kan jo slet ikke diskuteres - den bliver virkelig flot, så jeg hepper løs her på sidelinien, hvor der ikke er plads til blogning, selvom Skovtur 2 forlængst er færdig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre at Skovtur 2 er blevet lavet - men det ville have været bedre at se den. Tak for hep-ningen.

      Slet
  11. Hvor ser Granit blød og lækker ud og i en flot farvesammensætning :-) jeg har et lunt øje til den så jeg følger med og er spændt på det færdige resultat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - den kommer på bloggen idag.

      Slet
  12. Jeg er interesseret i opskrift på uldklokke, hvis du stadig vil dele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg godt - send mig en mail med din adresse. Kirsten.amstrup@mail.dk

      Slet