Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

tirsdag den 29. maj 2012

Og så er der .... Kim Hargreaves' sommerdesigns

Sidste år strikkede jeg det meste af denne her sommermodel fra Rowan:


Jeg strikkede den i knaldblå merceriseret bomuld fra Rowan, men den blev alt, alt for stor. Og mønstret var så sejt at strikke i det hårde bomuldsgarn, at jeg helt opgav at strikke den om.

Den "begyndte" sådan:


og endte sådan:


Og sådan har garnet overvintret i en af kurvene med tanke på, at der kunne vise sig en sommermodel i år, som jeg ikke kunne modstå, og som garnet kunne bruges til.

Der kom en model, jeg ikke kan modstå. Det er Cerulean fra Kim Hargreaves: Indigo:


Hos Kim Hargreaves er brugt et Rowan garn, der hedder Panama (som jeg iøvrigt ikke er vild med), men jeg forsøger mig med mit blå fra sidste år.

Det er lidt tykkere og giver en anden strikkefasthed, end modellen er lavet med. Så jeg strikker kun i den næststørste størrelse, og så har jeg planlagt at bruge en af de mindre størrelser til at strikke halsen efter, for modellens hals er for udringet til mig.

Begyndelsen til min udgave ligger her:


Som det meste sommergarn er garnet hårdt at arbejde i. Jeg strikker imidlertid denne model på firkantede pinde:


og jeg bilder mig ind, at de er lidt lettere at holde strikketøjet fast på end de runde. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men nu strikker jeg i hvert fald Kim Hargreaves.

7 kommentarer:

  1. Smuk farve og smuk model, jeg krydser fingre for at den bliver lige som du vil have den :))

    SvarSlet
  2. hun har også bare designet så mange smukke ting.
    spændende :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Firkantede pinde. Nej, det har jeg dog aldrig prøvet.

    SvarSlet
  4. Jeg hepper på dig! Bliver man ikke øm i fingrene af at strikke med firkantede pinde?

    SvarSlet
  5. Den var nu ellers meget sød, din sommermodel fra sidste år, men det hjælper jo ikke når den både er for stor og træls at strikke. Det skal være sjovt og givende at strikke, så optrævling var vist et godt valg.

    Kan godt forstå du er vild med Cerulean - det er en skøn sommerbluse med et dejligt afslappet udtryk. Og så bliver den ekstra sommerlig i den klare blå!

    Jeg er spændt på at høre mere om de firkantede pinde; har kigget på dem i butikkerne flere gange, men endnu ikke købt nogle selvom flere af ekspedienterne har anbefalet dem. Firkantede strømpepinde skulle også være fantastiske (hvis du skal bruge sådan nogle til ærmer en dag).

    SvarSlet
  6. Meget dejlig blå farve til en sommmerbluse. Men firkantede pinde, hvem har dog hørt om dem? Håber modellen ender på dig og ikke som oprullede garnnøgler.

    SvarSlet
  7. Den er også bare flot den model, Kim Hargreaves er en begavet designer og jeg synes hun har ramt helt i plet med Indigo, som jeg også har investeret i, men endnu ikke strikket noget af. Glæder mig til at se din udgave af Cerulean. Jeg tror den bliver fin i den farve.

    SvarSlet