Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

torsdag den 27. oktober 2011

Rester alle vide vegne ....

Mange blog-indlæg har inspireret mig til at tænke i rester de seneste måneder. På det allersidste er det de mange flotte stribebluser, der er blevet præsenteret, som har gjort noget ved mig. Og har fået mig til at lokalisere mine rester rundt omkring.

I papirkurven nede i hjørnet ved printerne:


Inde i hjørnet ved bogreolen og bag den citronchili, der lige er kommet ind for vinteren:


Gemt under det mindste af to sofaborde:


Men slet ikke mindst i slagbænken, som jeg sidder på hver dag, og så er der jo ikke let adgang til garnposerne:


Men nu skal de frem i lyset. Og forhåbentlig nyttiggøres. Jeg har et tunikadesign i hovedet, som er tiltænkt de mange rester af twinny, der i en snæver vending godt kan strikkes sammen med duo-resterne og forresten også med det højlandsgarn jeg har i en del farver på hylderne.

Jeg er tændt på den tunika, som jeg håber at bringe forberedelserne til her på bloggen ret snart.

9 kommentarer:

  1. Glæder mig meget til at høre mere om dit tunika-projekt! Sjovt nok har jeg også en tanke om en stribet tunika i hovedet.....

    Og ja, striber er her og der og allevegne; jeg tænker at striber bliver denne sæsons blogbasker som Camomille var det for en sæson siden :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder som en spændende idé Kirsten. Glæder mig til at se mere:-)

    SvarSlet
  3. Hej Lea og Irene. Min tunika bliver nu ikke stribet, Lea, men jeg håber alligevel at den bliver spændende og værd at se på. Og den bliver med ikke mange, men flere, farver.

    SvarSlet
  4. Det er da fint at få fyret nogle af resterne af på nogle flotte designs.
    Oplagt at lave noget med strib.
    Spændende at se hvad der kommer ud af det :o)
    mvh Mona

    SvarSlet
  5. Dejligt garn :-) Er spændt på at se din tunika - dem kan man ikke få for mange af!

    SvarSlet
  6. Hm, synes lidt jeg kender det der med garn alle vegne :-) Jeg er spændt på hvad du tryller frem af resterne!

    SvarSlet
  7. Spændende - nu fik du så også lige inspireret mig :-) Jeg har også tusind steder, hvor der ligger garnrester ;-) Men jeg skal strikke gaver det næste stykke tid, så min stribecardigan må vente :-)

    SvarSlet
  8. Hvor har du mange dejlige "garngemmesteder". Det lyder som en rigtig god ide med noget stribet af en slags ;O) Og som du skriver så går de tre garnmærker jo rigtig fint sammen - God fornøjelse ;O)

    SvarSlet
  9. rigtig spændende ide. Ja det er faktisk utroligt så mange rester man egentlig har når man finder dem frem - så er garnlageret jo slet ikke så slemt endda.

    God weekend

    SvarSlet