Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

lørdag den 5. maj 2012

Vanrøgt

Da jeg startede bloggen her, var det med et løfte til mig selv om at lave en strikke-dagbog, der blev ført a jour og som til enhver tid kunne dokumentere, præcist hvor jeg var i mit strikke-liv.

Jeg lovede også mig selv, at bloggen kun - KUN - skulle handle om strikkelivet.

I det sidste stykke tid er det virkelige strikkeliv imidlertid løbet fra disse hensiger. For det første har jeg indkøbt og planlagt projekter og strikkehæfter, der slet ikke er blevet nævnt her. For det andet er der flere af mine planlagte projekter, der ikke engang er blevet til UFO-er endnu, og det plejer ikke at ligne mig.

Det vil jeg forsøge at råde bod på over de næste dage.

Men først vil jeg lige vise, at årsagen til min vanrøgt af blog og til dels også af strikkeliv, sandsynligvis er to-hovedet. For det første har Sommer i Tokyo her























fået en stor del af min opmærksomhed, jeg er faktisk vild med at strikke på den.

For det andet konkurrerer strikketøjet uafladeligt med haven:


I dag har jordbærrene fået halm, og jeg har brudt mit løfte til mig selv om KUN at skrive om strikketøj.
Jeg må se i øjnene at denne konkurrence mellem strikketøj og have vil fortsætte en rum tid endnu. Men bloggen er stadigvæk en strikke-dagblog.

8 kommentarer:

  1. Hvor bliver den smuk, din trøje. Den kan jeg godt forstå, du ikke kan slippe! Du er virkelig en hurtigstrikker.
    Det er nu også hyggeligt at se og blive inspireret af andres haver...

    SvarSlet
  2. hej¨
    hvor er den smuk din trøje, men flotte farver som du har sat sammen. og jeg syntes nu at det er meget hyggligt med lidt fra lidt indput fra din hverdag... god ide med hamle til jordbæren.

    SvarSlet
  3. Flot trøje du er i gang med, den har jeg også overvejet flere gange.
    Min have er slet ikke den store konkurrent til strikketøjet, men det håber jeg den bliver igen. Nu vil jeg i hvert ud at gøre noget i den.

    SvarSlet
  4. Spændende og smuk trøje du er igang med :-)
    Her er det ikke haven der tager min tid, den er ny og vi har endnu kun to bede, så den er hurtig at komme over.

    SvarSlet
  5. Superflot, din trøje, og lad du endelig tage din have tage scenen også engang i mellem, det er rart at få inspiration derfra også.

    SvarSlet
  6. Åh, din Sommer i Tokyo bliver jo helt fantastisk!!! Jeg glæder mig også til min er færdig, men jeg er jo lidt længere tid om at få gjort tingene færdige end de fleste......

    Vis endelig flere billeder fra din have og drivhus; det er jo lige årstiden hvor drømmene om varme dage i haven og dejlig høst af alt det hjemmedyrkede, er størst og flest. Dejligt at blive inspireret af både strik og haver!!!

    SvarSlet
  7. ja, vi har vel alle et standpunkt, til vi tager et nyt. Men alle vil vist også gerne se lidt andet end håndarbejde. god arbejdslyst med både have og strikketøj.

    SvarSlet
  8. Skøn bluse, fantastisk mønster, og super gode farver du har valgt. Den kunne også få mig til at forsømme min blog :-)

    SvarSlet