Jeg forelskede mig håbløst i Helga Isagers Granite, da jeg så den i en smuk gullig farve hos Charlotte i Gåsehavehuset for et par uger siden.
Jeg har været betaget af den før, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået den på pindene. Før jeg altså så den på Charlottes bøjle.
Min udgave skulle være grå, jeg tænkte "grå som i Granite" og bestilte fluks Twinny garn og Alpaca 1 i Sommerfuglen, som med vanlig effektivitet ekspederede mit ønske.
Jeg blev nødt til at slå mange m op til min strikkeprøve, for jeg kunne ikke lige gennemskue mønstret ud fra opskriften, så min første begyndelse så sådan ud:
og det blev jeg skuffet over. Man kan jo næsten ikke se det flotte mønster i den mørke grå, og så synes jeg også prøven er lidt for tyk. Derfor forsøgte jeg med en enkelt tråd Twinny, og så ser det sådan ud:
Mønstret kan stadig ikke ses nær godt nok, men der er noget ved den tynde version, der tiltrækker mig, så det kan godt være jeg laver sådan en engang.
Men min endelig udgave af Granite kom til at se sådan ud, og det projekt er jeg blevet rigtig glad for:
Her har jeg brugt højlandsgarn fra Holst Garn i farve Topaz sammen med den oprindelig grå Alpaca 1 fra Isager, og det synes jeg er blevet smadderflot i lige min farve. Så nu strikkes der også på den ind imellem med stor lyst og fornøjelse.
Jeg skal tilføje, at min version af Granite ikke drejer. Det hænger sammen med at man skal begynde hver anden pind i boblemønstret forskelligt. Det står faktisk også i opskriften, men kan sagtens overses.
Superflot farvekombination!
SvarSletDet er altså også sådan en dejlig model og den bliver da helt forrygende i den farvekombination :-) Den grå Tvinni finder du nok sagtens anvendelse for - det er en smuk farve, men nogle gange kan man jo ikke gennemskue, hvor tydeligt mønsteret vil træde frem.
SvarSletRigtig god fornøjelse :-)
Det bliver hammer flot.
SvarSletDet ser virkelig godt ud med de to farver sammen og mønsteret træder tydeligt frem. Granite er en virkelig dejlig model både at lave og i brug.
SvarSletGranite er sådan en skøn model, også at have på.
SvarSletGranite er en rigtig skøn model, jeg er såmend helt forelsket i den model. Dejlig farve du er endt op med. Rigtig god søndag til dig
Hvor bliver det flot - mønsteret træder meget tydligt frem på denne måde
SvarSletKh Karen
Det er et rigtig flot mønster - og farven ditto.
SvarSletKan godt forstå du synes den kommer bedre frem i den tynde version.
held og lykke med den.
hilsen Mona
Smuk farve du har valgt :)
SvarSletUha det er éen af de modeller jeg sukker lidt efter - din bliver rigtig flot i de valgte farver, det er nemlig alt afgørende at man ser mønteret tydeligt.
SvarSletkh Jane
hvor er den skøn! Ved du hvor mønstret kan fåes? Amimono Knit Collection Spring/Summer 2009 kan jeg ikke opdrive.
SvarSletmvh Pernille