I sidste uge troede jeg, at jeg var lige ved at være færdig med Bente Geil's Undtagelse, som jeg strikker til min kære mand. Den var i hvert fald prøvefærdig.
Jeg havde regnet med at prøvningen var en formssag - og det var det sådan set også - formerne passede bare ikke sammen. Undtagelsen var for lille til Hans, så det var en ommer!
Derfor sidder Undtagelsen stadigvæk på mine pinde - ribborten er færdig og resten kommer stille og roligt hen ad vejen.
Men min cardigan er avanceret fra pindene til et færdigt resultat, der ser sådan ud:
Den er strikket lige ud af landevejen efter en opskrift, jeg selv har konstrueret undervejs. To-trådet sort uld (en anelse tyndere end garnet fra Holst), ribborter på pind 2½ og ellers på pind 3.
Raglanindtagningen er hele vejen foretaget på hver anden pind og der er samlet masker op til ribkant i halsen på det lille stykke mellem forkant og ærme samt hele vejen ned langs forkanten.
Knapperne er superskønne knapper fra Birthe Sahl:
De kommer desværre ikke helt til deres ret på dette billede, men er vist på et tidligere indlæg, hvor de var bedre.
Jeg har haft fem skønne fridage. Nu går den mod syv arbejdsdage - og det er heller ikke så tosset. Så nu bliver der stille her på min blog i en uges tid.
God uge 4 i flot frostklart vejr !
Hvor er den fin, din trøje og knapperne passer perfekt til. En skam med undtagelsen, er det mon strikkefastheden der har snydt dig, eller er vi ude i et tilfælde af julesul?
SvarSletWauv den er skøn. Ville passe perfekt til kjoler også. Den er også fin til tunikaer, kan jeg se.
SvarSletEn skam med Undtagelsen, hvad gik galt ? For små pinde eller forkert str. ?
Kh. Lis
Hej begge to.
SvarSletJeg ved simpelthen ikke, hvad der gik galt med Undtagelsen. Undtagen (undskyld udtrykket) det, at jeg et eller andet sted ikke er god til det med strikkefasthed og mål. Det kunne være julesul, der er på spil, men det tror jeg bare ikke. Jeg tror problemet ligger i mit hoved!!!!
Det er godt du tager det så roligt med Undtagelsen og som du siger: lige så stille bliver den jo færdig!
SvarSletSkøn cardigan du har strikket til dig selv - og fine, fine knapper!
Jeg ønsker dig rigtig god arbejdslyst, mens jeg selv nyder nogle fridage efter sidste uges 45 arbejdstimer. Håber du får slappet lidt af med strik imellem de mange vagter!
Hej Lea.
SletJeg skal nok få slappet af og strikket ind imellem - hvem ved, måske bliver der noget færdigt igen?
Håber du får glæde af dine kommende fridage.
Hilsen fra Kirsten
Hej Lea.
SletJeg skal nok få strikket - og hvem ved, måske bliver der noget færdigt?
Håber du også får gode dage med pindene.
Altså - det er vist for tidligt på dagen til, at jeg helt kan overskue hvad jeg gør (den er 06.15 og jeg skal være censor på en sygeplejeskole i dag - står altså tidligere op end sædvanligt!)
Slethej den er super fin.... og du ser sørme rigtig godt ud med den på... et sikket hit nu og langt hend på året...
SvarSletHej Kirsten.
SvarSletJa ærgeligt med den til Hans.
Men den cardigan er da blevet super flot, nu har du forhåbentlig skrevet opskriften ned, så andre kan få glæde af den ;O)
Det er bare sådan en anvendelig model, rigtig god til mange ting....
Flot og spændende strik. Du popper op på min blog så derfor har jeg nemt ved at se hvad du laver og det er jeg bare glad for, fordi det giver inspiration. Du er også velkommen til at tilmelde dig min blog. Hilsen herfra annetteskreativiteter.blogspot.com
SvarSletHej Anne. Ja, jeg har skrevet opskriften ned, i hvert fald næsten og jeg kan hurtigt lave resten, hvis du har brug for den.
SvarSletOg Hej Annette. Jamen jeg er skam tilmeldt din blog - og den popper også op hos mig - jeg var skam med for to dage siden, da du lavede et indlæg.
Det er dejligt med gensidig inspiration.
Hvor er din trøje blevet god, ganske enkelt og fin :-)
SvarSletÆrgerligt med Hans`s trøje.
Håber du får nogle gode arbejdsdage :-)
Sød og klassisk cardigan, jeg er vild med den:-)
SvarSletSikken en dejlig lille sag - der vist stort set kan bruges hele tiden og til alt :-)
SvarSletÆrgerligt med Undtagelsen - men det lyder som om, du er kommet dig over det ;-)