Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

torsdag den 19. januar 2012

Rowan Magazine No. 51

Jeg har abonneret på Rowans strikkemagasiner i nogle år, og det plejer at være en stor begivenhed for mig, når jeg i januar og juli modtager de nye kataloger. Jeg har elsket Rowans modeller i årevis, og sidste år i januar købte jeg pungen fattig og strikkearmene byldeømme i bomuldsgarn lige med det samme og strikkede løs i lang tid - men det var før blogland.

I denne januar måned er jeg så blevet skuffet over Rowan's designs. Rowan er som sædvanlig exceptionelt god til at fotografere og fremstille modellerne flot, flot, flot - se bare denne forside:



Men jeg synes deres sommer designs er kedelige i år. Der er dog en ingrediens i modellerne som jeg hæfter mig ved som spændende og det er den, at blande bomuldsgarnet med ganske tyndt lace-garn, som det sker her:


og her:



Den øverste ville jeg gerne strikke til en åleslank datter/svigerdatter, som jeg desværre ikke har og den nederste kunne jeg godt overveje som forlæg til en sommerbluse til mig selv. Men det bliver nok ikke til noget, så ivrig er jeg vist ikke.

På Rowan kan de jo også sætte farver sammen og de har utroligt mange meget smukke garnfarver at vælge imellem. De næste to billeder viser jeg for farvernes skyld - især det blå kunne jeg finde på at efterligne, og hvis jeg ender med at gøre det bliver det i Rowans dejlige garn. Jeg tror ikke på at tillempe farvekombinationerne i andet garn, så vil i hvert fald jeg bare blive skuffet.





























Skuffelse eller ej. Ankomsten af Rowans strikke- og hæklemagasiner her på matriklen i Præstø hører med til min strikkedagbog, så jeg selv kan huske og blog-lændinge kan se, hvad jeg finder bedst at vise frem.

12 kommentarer:

  1. synes ellers også rowan normalt har en masse der er vildt lækkert men kan godt forstå, at du ikke blev vildt inspireret for er der heller ikke lige noget som jeg falder i svime over :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er netop ved at strikke en lille skuldervarmerting i to tykkelser garn. Det giver en smuk effekt.
    Jeg kender godt det der med at magasiner kan skuffe, men alligevel giver de jo god inspiration.

    SvarSlet
  3. Jeg køber et magasin når der er noget som jeg synes er spændende. Men katalogerne er altid flotte og med mange smukke billeder

    SvarSlet
  4. Rowan laver smukke magasiner og heldigvis også mange flotte modeller. Måske om et par år når du kigger i dette blad igen, så er der nogle modeller du bare MÅ lave!

    Den øverste model er ret fin - ville dog nok vælge at tage en BH inden under ;-)

    SvarSlet
  5. Du har ret. Det er flotte modeller. Jeg er især vild med den stribede i de to blå farver, der står flot til hinanden.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver også mere og mere forelsket i det blå, det kan godt ende med at jeg prøver det.

      Slet
  6. Æv.... Trælst at et så dyrt blad er kedeligt... Det lander også i min postkasse...

    Skø, skøn, skøn kjole du har strikket. Jeg synes du ser super godt ud,

    SvarSlet
  7. Det blad ser nu meget spændende ud for mig, men jeg vil høre dig om ikke alle opskrifterne er på engelsk ? Hilsen Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, opskrifterne er på engelsk, men det kan man godt vænne sig til, synes jeg.

      Slet
  8. Ja, Rowans kataloger er flotte og det er nu altid hyggeligt at sidde og bladre og nyde billeder - men selvfølgelig mere spændende når der er modeller deri, man vil strikke.

    Jeg falder altid mere for efterårs- og vintermodellerne end for sommermodellerne (både hvad angår strikmodeller og "almindeligt" tøj i butikkerne) - måske fordi jeg altid håber det bliver så varm en sommer, at man ikke skal have andet end en lille tynd top og en nederdel/shorts på.....(og jeg strikker ihvertfald ikke shorts!!!).

    Har du set Helga Isagers modeller fra det snartkommende hæfte? Jeg så nogle billeder på sommerfuglen.dk. Der er da vist en bluse deri som jeg synes er rigtig fin (men det er heller ikke sommertøj jo :-)).

    Mange hilsener Lea

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lea. Også jeg har det bedst med vinterkatalogerne, så nu glæder jeg mig til august. I hvert fald en lille smule, skal lide nyde forår og sommer først.

      Nej, jeg har ikke set Helgas nye modeller, men jeg ved at hendes strikkehæfte er i handelen fra 25. januar. Det glæder jeg mig meget til, og jeg vil straks gå ind på sommerfuglens hjemmeside og se mere.
      Hilsen Kirsten

      Slet
  9. Det snyder mig lidt, det her kommentar-system. Jeg synes lige jeg havde lavet en generel hilsen med tak for kommentarer, men nu er den blevet væk. Så tak igen for jeres bemærkninger. Og jeg er altså alligevel glad for mit Rowan hæfte og mit Rowan abonnement.

    SvarSlet